Lav din egen pilehytte​

​Start med at markere hvor hytten skal være, sørg for god afstand til omkring stående træer og buske, da hytten vokser i omfang samt kræver en del vand.

Når placering af hyttens centrum er bestemt kan der placeres en pind, hvortil der bindes en snor med en længde der svarer til hyttens radius (f.eks 1 meter). Man kan nu ved at binde en pind til den løse ende af snoren markerer en cirkel der angiver placeringen af hytten.​

Hvis det er på bar jord kan man evt. skrabe lidt muld væk, hvilket gør det lettere at vande hytten når den er færdig. Hvis det er i en græsplæne man ønsker at lave en hytte er det meget vigtig at fjerne græstørvene hvor hytten ønskes placeret.

Hvis jorden er så løs, at man kan stikke pilestagerne i jorden uden at beskadige dem er der ingen grund til at løsne jorden først, da det kun vil gøre, at pilene står mindre stabilt samt jorden tørre mere ud (prik evt. for med en plantepind).​

Hvis det er på bar jord kan man evt. skrabe lidt muld 

​Derefter placeres 16 kraftige pile stokke på 2,5-3,5 m ( skal ca. 30 cm i jorden).

Hvis indgangshullet bliver for smalt mellem to af pilene sættes to sammen, dette kan evt gøres på begge sider af indgangshullet

Pilene bøjes nu sammen, to over for hinanden stående pil bøjes i den ønskede højde og bindes/flettes sammen.​

Efterhånden som pilene bindes sammen holder man øje med at pilehytten har den rette facon, gå evt lidt på afstand og bedøm om der er noget der skal rettes til.​

Efterfølgende kan hytten laves på flere måder, man kan fylde ud med en til to pilestokke mellem de allerede plantede stokke og bøje dem med.


Man kan sætte stiklinger af mindre pilesorter mellem og flette dem med når de vokser op.


Man kan også flette krydsflet som vist på billedet.
Her er der stukket en pilestok ned ved siden af de første stokke og flettet skråt (ca. 45 gr.), først den ene vej over 1 under 1 o.s.v.

Derefter er der flettet skrådt den anden vej over 2 og under 2 o.s.v.

Der er flettet således at der dannes kryds mellem de lodrette stokke.

Pilene flettes færdig så langt op de kan nå.

Heredter er der yderlig flettet en pilestok lodret ned mellem de første lodrette pil (her kan bruges en tyndere pil). Start oppe fra og flet den ned over krydesne over 1 under 1 og før dem til sidst godt ned i jorden (prik evt. for med en plantepind).

​Når hytten er færdig klippes de overskydende ender af og hytten vandes godt.

God arbejds lyst, og lad børnene hjælpe!

Hytten den første sommer. Hvis skuddene bliver for lange kan de forsigtig flettes ind i, eller klippes af

​En pilehytte er også flot om vinteren.

Nyheder

Termografering og isolering
28-10-2015
Kan dit hus holde varmen? En termografi giver svar! Se efterårs-kampagne her...
Læs hele nyheden >>
Efterisolering
18-05-2015
Derfor er det en rigtig god idé at få efterisoleret om sommeren. Download PDF her...
Læs hele nyheden >>
Skovens Dag 10. maj 2015
06-05-2015
Nymosegård deltager for første gang i Skovens Dag i år. Se mere på www.skovensdag.dk eller på vores face book side.
Læs hele nyheden >>

Nymosegård Træuld ApS
Tanghusvej 18
8620 Kjellerup

​Firmaoplysninger

Nymosegård Træuld ApS

​​​CVR: 3305​6036​

Her finder du os

Tanghusvej 18
8620 Kjellerup

Kontaktoplysninger

Telefon: 86 88 62 38

​E-mail: salg@traeuld.dk